mandag den 1. november 2010

Lambeth kage til 90 års fødselsdag.

I efteråret 2009 slog jeg vejen forbi Tranbjerg og fik et begynderkursus i Lambeth-teknikken hos Sif.

Og når man nu har lært at udstikke og gøre ved, så er det altså også rigtig godt at have styr på tylleriet, for det er da et fantastisk værktøj at have!

Når man er færdig med at tylle med royal icing og det er størknet, giver man så kagen et sidste pift, ved at male udvalgte dele med lidt guld og voilá, så har man et mesterværk (i al beskendenhed) ;O)



Vinterkagen ;O)

Efter efteråret og halloween, står vinteren for døren...
Jeg havde lige en sidste pakke bunde til at ligge og flyde i køkkenet, og så var der jo lige en undskyldning for at lave en kage.

Vi fandt såmænd også nogle ofre som ville lægge krop til en kop kaffe og lidt kage.

Fyldet er bærsymfonimousse og tobleronecreme og kagen er smurt op med palmin-smørcreme. Havde bundene været hjemmelavet, havde den siddet lige i skabet!


Halloweenkage til kaffen.

Vi fik gæster til frokost og kaffe i tiden op til halloween, så temaet til denne kage, var jo oplagt.
Indholdet var nem chokoladekage med solbærmousse og mørk tobleronecreme, fordi det bare smager så godt!
Jeg smurte kagen op med cacao-cola frosting som smagte super godt, men det størknede alt for hårdt efter min mening.



Ja... man lærer hele tiden, og fordi man nu er oppe på 10 kager, er man altså ikke verdensmester.

Numsekage ;O)

Min mor overraskede sin kæreste med brystkagen, men jeg besluttede mig for at hun også skulle overraskes med denne lille sag:



En vaskeægte mandenummer med hjemmebagte chokoladebunde og fyldet er jordbærmousse og skumbanancreme, som i øvrigt er en super børnevenlig kombo.

-Og min mor blev skam også overrasket ;O)

Brystkage - en favorit blandt kendere...

I kageverdenen er mariehønen en af de mere populære at starte med, og når man kender marie-princippet, kan man også lave bryster!
Min mor og hendes kæreste skulle holde fødselsdag, og min mor ville gerne have jeg lavede en sjov kage, og bestilte derfor et par bryster. Kagen skulle være en overraskelse, og det blev det også ;O)

Hjertebundene er købt og brysterne er lavet af white mudcake. Fyldet er limemousse og mørk tobleronecreme og det smager rigtig godt sammen.


Kage til mødregruppen.

Mødregruppen ville også smage mine kager, og jeg ville ikke skuffe dem!
Kagen her er også mit første møde med palmin-smørcreme, og jeg blev nærmest forelsket... så let at arbejde med og så fin en finish.
Ja, denne gang snød jeg også og brugte købebunde, for jeg havde jo lige en pakke liggende. Til gengæld lavede jeg selv en solbærmousse og en mørk tobleronecreme og puttede indeni, og det smagte super sammen, uhm...