søndag den 29. juni 2014

Winter Wonderland

I januar lavede jeg denne vinterkage, for at vise lidt kage-evner frem. Jeg elsker den fine Lambeth teknik, og synes det er vigtigt at holde den ved lige ind imellem modelleringer, udstikninger og alt det andet, som så mange andre også kan...

Med denne kage ville jeg vise, hvordan man kan kombinere nogle få, af alle de muligher der er, når man snakker kagepyntning.





Indeni gemmer der sig såmænd bare en god gulerodskage med cream cheese frosting ;Op

Jul = Honningkagehus!

Da julen nærmede sig, fik jeg endelig en anledning til at bage et honningkagehus. Jeg synes, det er noget af det hyggeligste at sidde og dekorere, og jeg er sikker på, at især min ældste datter, også hygger sig, når hun skal sortere chokoladeknapper for sin mor ;O)

Sådan kom huset til at se ud i julen 2013:




Det står i bogreolen julen over og spreder stemning med lidt lys i ;O)



100 års kage til en næsten 100 års dame...

I Oktober 2013 måtte vi desværre sige farvel til min mands mormor og pigernes oldemor.
Hun har altid sagt, at hun gerne ville leve til hun blev 100 år og hun nåede det næsten... Hun elskede søde sager og lagkager især. Jeg sagde derfor straks, at hun skulle have 100 års kagen fra Matador med på vejen efter hendes begravelse.
Jeg er sikker på, at hun ville have nydt et stykke ;O)